Arbejdsopgaver

Download dokumentet

 

Definitioner

1. Definer begreberne i nedenstående liste. Byt derefter definitioner med mindst tre klassekammerater. Diskuter jeres forskellige definitioner og formuler på den baggrund nogle fælles definitioner.

• Mekanisk verdensbillede

• Systemisk verdensbillede

• Antropocentrisme

• Økocentrisme

• Dybdeøkologi

• Økologisk syndefald

 

2. Definer begreberne i nedenstående liste. Byt derefter definitioner med mindst tre klassekammerater. Diskuter jeres forskellige definitioner og formuler på den baggrund nogle fælles definitioner.

• Anvendt etik

• Nytteetik

• Pligtetik

• Tabuetik

• Det uerstattelige

• Civil ulydighed

• Økotage

3. Definer begreberne i nedenstående liste. Byt derefter definitioner med mindst tre klassekammerater. Diskuter jeres forskellige definitioner og formuler på den baggrund nogle fælles definitioner.

• Intergenerationelt

• Klimastrejke

• Økologisk retfærdighed

• Klimasyndebukke

• Klimasynd

• klimasyndebuk

• Verdensmål

 

Faglig formidling

4. Forbered et oplæg om fronterne i klimadebatten ud fra følgende liste med sproglige nydannelser på baggrund af klimakrisen. Tilføj gerne flere nye udtryk. Vælg selv genre og målgruppe:

• Klimabekymret/klimabekymrede

• Klimasynder

• Klimakamp

• Klimadepression

• Klimaduks(e)

• Klimakompensation

• Klimabevidst

• Klimahysteri

• Klimaskam

  
  

5. Forbered et oplæg på 20 minutter til elever i brobygning om forholdet mellem verdensbillede og klimaetik, dvs. hvordan den måde, vi ser tingene på, har betydning for den måde, vi handler på. Oplægget skal præsentere følgende nøglepersoner og nøglebegreber:

• Newton, Descartes, Capra

• Mekanisk, cartesiansk, systemisk, holistisk

6. Hvad mener andre religioner om klimakrisen?

• Gå på organisationen Alliance of Religions and Conservation´s hjemmeside www.arcworld.org og undersøg holdningerne til økologi og natur og ikke mindst, hvordan der argumenteres for holdningerne i en eller to af disse religioner: baha´i, konfucianisme, daoisme, jainisme, shintoisme, sikhisme og zoroastrianisme.

• Forbered et oplæg på klassen om den eller de religioner, I vælger.

7. Formuler jeres bud på en klimaetik.

• I besvarelsen skal I lade jer inspirere af de etiske traditioner, der er gennemgået i bogen. Overvej herunder hvilke tabuer – hvis nogen overhovedet – der vil være nødvendige at få med i en klimaetik.

  
  

Din egen klimaindsats

8. Hvem elsker du mest, kæresten eller klimaet?

• 14. februar er Valentinsdag og traditionelt giver kærestepar hinanden blomster, specielt roser. I Danmark forhindrer klimaet, at man kan høste roser midt om vinteren, og så er der to muligheder: enten køber man roser, der er dyrket lokalt i drivhuse (det koster en udledning på 5 kilo C02 pr. rose) eller også køber man roser, der er dyrket i Kenya og fløjet til Danmark (her er prisen 1 kilo C02-udledning pr. rose). Imidlertid har du ingen sikkerhed for, at arbejderen i Kenya har arbejdet under ordnede forhold og har fået en rimelig løn, så det vil være relevant at sikre sig, at de blomster, du køber, er fairtradecertificeret.

  • Hvad gør du? Argumenter for en løsning, du etisk kan stå inde for.
    

9. Hvad vil du gøre for at nå Verdensmålene (se s. 47ff.)

• Vælg tre af Verdensmålene og giv kreative og innovative bud på, hvordan vi kan få en bæredygtig udvikling.

• I kan lade jer inspirere af Care Danmarks projekt med udvikling af klimavenlige flygtningelejre (Camp+). Fx vil man sikre rent drikkevand og genanvende affald til brændselsbriketter for at undgå fældning af skove omkring flygtningelejrene osv. Se mere på Care Danmarks hjemmeside (www.care.dk).

 

10. Skriv et blogindlæg til skolens hjemmeside om nødvendigheden af etisk dannelse i ungdomsuddannelserne.

• Tag udgangspunkt i citatet:

Hvis vi skal lykkes med at klare menneskehedens massive aftryk på kloden med klimakrise, artsudryddelse og ressourcemangel, er der brug for dannelse som etisk kompas (…) En dannelse, der er svar på tidens eksistentielle grundvilkår og udfordringer – en bæredygtig dannelse – som en naturlig del af vores rejse i uddannelsessystemet (…) En tidssvarende dannelse inkluderer nødvendigvis et naturvidenskabeligt perspektiv med både konkret viden om og kærlighed til naturen, men også en hjertets dannelse.”

(Af: Lone Belling: Vi har brug for et etisk kompas, Danmark – indlæg i Fredericia dagblad d. 27/11-2018)

• Inddrag oplysninger og synspunkter fra det materiale, I har arbejdet med. I vælger selv målgruppe; er det fx politikerne, lærerne, eleverne eller skoleledelsen, I skriver til?

  
  

Klimakrise i medierne

11. Klimakatastrofer på filmlærredet.

De første cli fi-film (cli fi = climate fiction) så dagens lys i 1970´erne, fx ”Dødens gab” fra 1975. Overskriften for denne og andre katastrofefilm fra 1970´erne var: Naturen hævner sig. I 1980´erne og -90´erne var interessen for filmiske klimakatastrofer lille, men i 0´erne vendte genren stærkt tilbage med ”The Day After Tomorrow” (2004). I filmbranchen mener man, at den film banede vejen for, at Al Gores dokumentarfilm ”En ubekvem sandhed” (2006) blev en stor succes. Søg på Nettet efter cli fi-film, se uddrag af tre af dem og tag stilling til disse spørgsmål – inddrag gerne brugen af filmiske virkemidler:

• Fremkalder filmen klimabevidsthed hos seeren – hvordan eller hvorfor ikke?

• Kan den type katastrofefilm være med til at sætte klimakampen på dagsordenen?
  

12. Ungdomsoprør på nettet.

• Gå på nettet og undersøg, hvordan specielt unge bruger nettet i deres klimakamp. Benyt fx søgeord som ”skolestrejke”, ”Gretha Thunberg”, ”connect4climate”. Inddrag også sociale medier som Facebook og Twitter i din søgen.

• Giv en karakteristik af, hvordan unge mobiliserer sig i generationskampen for klimaet. Undersøg herunder virkemidler og argumentation (se også analysemodellen i bogen)

• Peger jeres undersøgelse på, at der er en klimabevidsthed og klimaetik, der specielt karakteriserer unge? Begrund svaret.

13. Klimakampagner – analogt og digitalt.

• Find eksempler på både digitale og analoge klimakampagner fra de seneste fem år og prøv at karakterisere deres indhold, form og målgrupper.

• Vurder betydningen af internettet i forhold til forskellige målgrupper.

Dilemmaer

14. Hvad er vigtigst: at holde loven eller redde klima, natur og mennesker? Hvis I deltager i en økotage, bryder I juridisk set loven og er strafskyldige. Forbered en paneldebat mellem tilhængere og modstandere af økotage.

• I skal forberede både tilhængernes og modstandernes argumenter og være opmærksomme på, hvordan de formuleres sprogligt.

15. Helliger målet (altid) midlet? Giv jeres bud på, hvornår civil ulydighed bliver en etisk rigtig handling, dvs. hvordan legitimerer man lovbrud som etisk korrekt?

• Vælg en digital genre til formidlingen af jeres synspunkter , fx video (interview, exitpoll), pod cast.

16. Hvad er vigtigst: at deltage i en skolestrejke eller at komme til undervisningen? Sidstnævnte vil formentligt sikre dig gode karakterer, så du kan komme ind på din drømmeuddannelse.

• Formuler et opslag til skolens intranet, hvor I opfordrer til at deltage i klimastrejker – også selvom det måske kan koste en topkarakter. Anvend faglige og saglige argumenter fra det gennemgåede stof.

  
  

Refleksioner

17. Klimaetikken bevæger sig på mange forskellige niveauer, fx politisk, økonomisk, socialt, etisk, biologisk.

• Giv eksempler på de forskellige niveauer og forklar deres indbyrdes sammenhæng.

18. Prøv at skelne mellem sekulære og religiøse argumenter i debatten om en klimaetik.

• Først oplister du sekulære argumenter, dernæst religiøse.

• Dernæst skal du overveje, hvilke argumenter der vejer tungest og forklare hvorfor.

19. Prøv at afdække, hvilke holdninger, der ligger bag de mange navneændringer på det miljø- og klimaansvarlige ministerium i Danmark (se s. 59).

     

20. I debatten om klima, økologi og religion er der grundlæggende to fløje. Den ene ønsker at aktualisere religionerne med et ”grønt budskab”. Den anden er derimod modstander af økologiseringen af religionerne. Man ønsker ikke at blande religion og politik sammen. Religion, herunder også religionernes holdning til klimakrise, forurening osv. hører hjemme i privatsfæren.

• Prøv at opliste fordele og ulemper ved de to positioner og tag stilling til dem.

21. Overvej hvor løsningerne på de globale klimaproblemer bedst findes. Skal der arbejdes (parti)politisk og nationalt? Internationalt? I NGO-sammenhænge? På det individuelle plan, hvor det enkelte menneske arbejder på at nedbringe sit bidrag til klimabelastningen? Med andre ord: Er bæredygtighed et individuelt eller et fælles politisk og samfundsmæssigt anliggende?

• Opstil forskellige scenarier, hvor I oplister argumenter for og imod jeres standpunkt.

 

22. Overvej i hvilket omfang det er muligt at ændre folks tænke- og handlemåder inden for etik med anvisninger fra politikere, religiøst lærde eller eksperter (top down-anvisninger) eller om nye etiske ideer skal vokse frem ”fra neden” blandt såkaldt almindelige mennesker (bottom up). Eller vil en blanding være at foretrække? Husk argumentation.